Forside | Svømmeskolen
  
Menu
Forside
Kontakt
Strandene
Historie
NordKystPrøven
Baderådsvideo
Svømmeskolen
Billedarkiv
Alger
Revlehuller
Havkolera

Svømmeskolen

Trekanten - Kystlivreddernes Svømmeskole

Kystlivreddernes Svømmeskole Trekanten indbyder til den 10. sæson med svømning, vandsport og multisport aktiviteter i strandområdet og nærmiljøet. Svømning er en af de få idrætsgrene, som kan dyrkes af alle aldersgrupper, så derfor hold Jer ikke tilbage BLIV AKTIV SVØMMER.

Flyer for Hundested 2010 er klar

Holdtyper

Svømmeskolen indbyder til et spændende program for børn/unge og voksne i sommeren 2010:
  • For børn/unge tilbyder Svømmeskolen hold, hvor åbent-vands-svømetræning kombineres med multisport (bl.a. snorkeldykning, banan- og tubetræk, vandski, sejlads, UV-jagt).

  • For unge, voksne og ældre tilbyder Svømmeskolen for anden sæson vandaerobic og –gymnastik, hvor træning på land og i vand kombineres for at opnå de bedste resultater og få styrket mave, ryg, arme, balder og lår samt forbedret konditionen og trænet bevægelsesapparatet.

Svømmeskolens aktiviteter er beskrevet i vores flotte folder, der er udgivet med støtte fra Tryg i Danmark fonden.

Nye tiltag – mulighed for vandgymnastik og speedbåds sejlkort

  • Vandaerobic - Et hold for dig som vil anvende vandet som vægttræning og opretholde kroppens smidighed til serier suppleret med musik. Ved brug af alle muskelgrupper uden overbelastning af led og muskler er vandaerobic meget effektivt og uden risiko for skader. Bemærk mulighed for 5 gange træning pr. uge.

  • Udover ”skole-båden” – som vil kunne bruges til at aflægge ”speedbåds sejlkort” for de større unge elever - er der også indkøbt jagt-hapuner til UV-jagt af fisk. De større elever skal derfor lære, hvordan man som ABC-svømmer kan fange fisk i Hundested.

  • Med god træning hos de større elever vil vi selvfølgelig gentage de sidste sæsoners overflade langdistance svømning tværs over Isefjorden sammen med resten af Nordkystens Kystlivreddere.

Svømmeundervisningen er opbygget af sammenhængende moduler, som svømmerne kan bygge videre på. Der er mulighed ved sæsonens afslutning af tage prøver og distancemærker samt træne sejlads og gå op til prøve i Søfartsstyrelsens ”Speedbådskort”. 

Vi står klar med råd og vejledning indenfor al undervisning i vandsport, og der er store muligheder for udfordringer i aktiviteterne på vores hold. Sæsonen byder flere spændende hold - vi håber alle får en god og udbytterig sæson.

Det komplette program for sommeren 2010

Velkommen til Kystlivreddernes Svømmeskole - Trekanten.

VANDSPORTSPROGRAM 2010


Program for Hundested
   
H o l d n r.
Svømmemodul /pris pr. sæson
Deltagere alder
Tid
Man
Tirs
Ons
Tors
Fre
Lør
Søn
Begyndere
9-11
09.00-09.45
1 
1
    
Let øvede
10-12
09.00-09.45
 
2
  
2
  
MotionsSport
15-
18.00-19.00
3
  
3
   
VandSport
13-
18.00-19.00
 4   4

  
Vandgymnastik
18-
8.00-8.45
5
 
5
 
5
  
Vandgymnastik
15-
18.00-19.00
 
6
 
6
   

NB: Inddeling i alder på holdene er vejledende.
Sæsonen følger skolernes 7 ugers sommerferie fra den 30. juni til den 13. august.
Bemærk: vandgymnastik er forlænget med yderligere 3 lektioner
Se flyer for sæsonnen 2010

Deltager pris for sæsonnen 2010
Deltager-pris; betales ved sæsonstart pr. netbank på konto 8129-128-268 og udgør for hele sæsonen:
Børn/Juniorer2 gange ugentlig/14 lektionerkr. 550,00/SÆSON
VandSport2 gange ugentlig/14 lektionerkr. 650,00/SÆSON
MotionSport2 gange ugentlig/14 lektionerkr. 650,00/SÆSON
Vandgymnastik2 gange ugentligt/18 lektionerkr. 650,00/SÆSON
Søskende rabat2 gange ugentligkr. 850 for to børn/unge
Familiepris2 gange ugentligkr. 1250 pr. husstand.

BESKRIVELSE AF SVØMMEHOLDENE

Begyndere/BEG1 - 2 gange ugentligt - 550 kr.Begynder-holdet er for børn, som skal lære basisfærdigheder i svømning helt fra grunden. Gennem leg, bevægelser bliver børnene fortrolige med vandet. I indlæringen arbejdes med de 5 grundfærdigheder: Bevægelser
i vand, (crawl og ryg crawl), glide/flyde, vejrtrækning, dykning og spring.

Let øvede/LØV2 - 2 gange ugentligt - 550 kr.
Let øvede er for dem, som er på et niveau, hvor de selvstændigt kan svømme nogle meter. Svømmerne behersker én svømmeart, men mangler større rutine og en forbedring af færdighederne. Der arbejdes videre med alle fire svømmediscipliner samt med bjærgning, livredning og førstehjælp.

VandSport/VAS3 - 2 gange ugentligt - 650 kr.
En aktivitet for unge, som vil prøve andre spændende vandsports-discipliner i og omkring nærmiljøet. Der bliver gode mulighed for at prøve sig selv af bla. ABC-dykning (snorkelsvømning) med kystlivredder-udstyr, kystlivredning, sejlads med diverse vandfartøjer, vandski, kredsløbstræning (multisport og aquathlon), eftersøgning og førstehjælp samt brug af kommunikations-udstyr. Der bliver mulighed for at aflægge Dansk Svømmeunions Søsportsprøven.

Konditionssvømningen foregår med våddragt og med/uden ABC-udstyr. Der er også mulighed for instruktion, indlæring og fejlretning efter svømmernes behov. Aktiviteterne kombineres med triathlon, aquathlon, muskelcirkeltræning og feks. vandsport med dykning og vandski. Med stor træningsindsats kan sæsonen afsluttes med Isefjords-crossing.

TILMELDING

Indmeldelse og deltagelse i Kystlivreddernes Svømmeskole foregår ved at udfylde en tilmeldingsblanket, og sende den til svømmeskolen før tilmeldingsfristen. Blanket kan også sendes pr. mail til steffen@ganlose-svom.dk.

På hvert svømmeundervisningshold for børn optages der op til 15 elever. Øvrige hold er der ingen begrænsning. Man er optaget på det ønskede hold, når deltager-indbetalingen er registreret og såfremt man ikke hører nærmere. Betaling skal ske forud ved tilmelding og før aktivitetsstart. For at få mest ud af svømningen, er det vigtigt, at møde til tiden dvs. 15 min. før den anførte tid.

Der tages forbehold for ændring og aflysning ved rødt flags vejr - specielt ved frisk til hård vind fra W og N/W. På disse dage planlægges alternative aktiviteter på land.

”Kystlivreddernes Svømmeskole – Trekanten” er i år støttet med midler fra følgende:
Tryg i Danmark Fonden.
Nordea Danmark Fonden.


Vi håber, at Svømmeskolens aktiviteter kan gå hen og blive et fast tilbud til områdets borgere og turister. Skolen har til huse med alle sine aktiviteter på strandområdet i og omkring Trekanten i Hundested.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

INSTRUKTØRER

Steffen Mattrup Lund-Hansen
Kystlivredder ved Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste tjenestegørende på Trekanten siden 1993, instruktør i Ganløse Svømmeklub siden 1991 og hovedansvarlig for Svømmeskolen Trekanten siden 2000. Aktiv triathlet. Civil beskæftigelse Maskiningeniør ved DSBFIRST El-Togsæt Helgoland.

Desuden deltager diverse gæste-instruktører ved flere af lektionerne på MultiSport-holdet.



KONCEPTET

Dette koncept er blevet udarbejdet af uddannelseskoordinator, instruktører og kystlivredderne på Trekanten, og danner grundlag for en svømme- og livredningsskole. Skolen henvender sig til den bredde målgruppe fra alderen 9- år , unge samt voksne.
Kystlivreddernes aktivitetskoncept er blevet foranlediget efter flere års henvendelse fra badepublikum, lokalbefolkningen og turister. Desuden har området ikke tidligere haft tilbudet om aktiviteter af denne type, som kan øge svømme- og livredningsfærdighederne hos befolkningen.


MATERIEL OG UDSTYR

Kystlivreddernes Svømmeskole råder over diverse materiel og udstyr heriblandt en båd, som at aktiviteterne er omfattet af omkostninger. Til børneundervisningsholdene bygger vores koncept på, at bælter og armvinger erstattes med 3/4 shorty våddragter, som beskytter mod kulde, giver opdrift og en vigtigt sikkerhedsforanstaltning.

Til VandSport og MultiSport har vi følgende:
  • Triathlon heldragter. Dragterne findes i forskellige størrelser i drenge og pige-modeller.
  • UV-jagt harpuner samt
  • En speciel svømmeskole båd til træning i sejlads.


Desuden råder vi over det mest nødvendig undervisnings- og træningsmateriel bla. ABC-udstyr (snorkel-maske-finner), plader, dykkerringe, bolde, bjærgedukker og redningstorpodoer mm. Vi kan i løbet af sæsonen supplere med andet materiel efter ideer og forslag fra eleverne.

AKTIVITETSSTEDER


Hundested:
Aktiviteterne finder sted på badestranden Trekanten ved Skansevej nord for Hundested Havn. Undervisningen for børn finder sted på lavt vand i hjørnet - 'lagunen' mellem Strandjægernes hus og stranden. Mødested er Kystlivredder-postens hytte midt på stranden. VandSport og MultiSport-holdene vil også have aktiviteter i naturen på Halsnæs.

Svømmeskolens adresse:
Skansevej nord for Hundested Havn
3390 Hundested
Tlf: 48 18 43 70/21 83 69 75
åbent: Kl. 10-18 i Kystlivredderpostens Hytte

BAGGRUND FOR SVØMMESKOLEN

Generelt
Baggrunden for svømmeskolen er, at tilbyde svømme- og multisportaktiviteter i strandområdet og i nærmiljøet. Problemet er at befolkningen ikke kan ret meget svømme- og livredningsmæssigt, når de ved et uheld først kommer i problemer i havet eller ved kysten - fordi de altid træner i svømmebassiner eller overhovedet ikke har lært at svømme!

Fordele
Mange års erfaring med kystlivredning og svømning har overbevist os om, at undervisning og indlæring af svømmefærdigheder bør udføres i det rette element. Fordelene ved at være ude ved kysten fremfor i en svømmehal er blandt andet:
- I vores svømmeundervisning får eleverne koblet deres erfaring fra svømmebassiner med praksis i havet.
- Svømmeskolens program og alternative aktivitets muligheder i strandområdet forkorter tiden fra eleven starter til de er gode all-round kystsikre svømmere.
- Strandområdet er sundere og bedre for miljøet og for børnenes helbred.
- Eleverne bliver positive og inspireret af hinanden i det sociale fællesskab.
- Eleverne undgår stress fordi der ikke er trængsel - men derimod ro som betyder en forbedret livsglæde.
- Glæden ved at bevæge sig i naturen giver en afsmittende effekt på andre aktiviteter som eleverne på længere
sigt deltager i.

Badesikkerhed
Det er vores håb, at lokalbefolkningen vil støtte vores svømmeskole - således, at børn og voksnes svømme- og livredningsfærdigheder bliver styrket i det rette element samt, at vi vil være med til at sikre en helseforebyggende, og social mobiliserende udvikling og en større badesikkerhed på Halsnæs for børn /voksne.



Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Svømmeinstruktør
Steffen Mattrup Lund-Hansen
E-mail/Tlsteffen@ganlose-svom.dk
48-184370/21-836975



Sidst opdateret: 20-07-2010
Dagens UV-index
Dagens UV index: Skru ned for solen med siesta, solhat og solcreme hvis UV er 3 eller derover
Skru ned for solen mellem 12 og 15

Partnere
Svømmespecialisten
Ketner
Linder
Svitzer Wijsmuller

DNK Folder
Du kan downloade DNK's informations folder ved at klikke her
Download det nye DNK kompendie ved at klikke her
Webdesign: Jens Ellebæk copyright 2004